§1
Foreningens navn er Gymnastikforeningen Vidar, Aalborg.

§2
Foreningens formål er at fremme interessen for gymnastik og anden motion og give
medlemmerne adgang til udøvelse heraf.

§3
Foreningen består af aktive medlemmer, passive medlemmer og æresmedlemmer,
og optager enhver person, som har interesse for foreningens virke.

§4
Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen.

§5
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Generalforsamlingen bekendtgøres for medlemmerne med 14 dages varsel.
Forslag, som ønskes behandlet på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, indsendes
til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det mødte antal medlemmer.

§6
Ekstraordinær generalforsamling holdes på begæring af et flertal i bestyrelsen, eller
når mindst 10 aktive medlemmer fremsender begæring herom.
En ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at
anmodning er kommet til formandens kendskab.

§7
Ved den ordinære
generalforsamling, som afholdes i marts, aflægger formanden beretning om
foreningens virksomhed siden sidste generalforsamling. Kassereren
fremlægger det reviderede regnskab, der følger kalenderåret, samt budget
for det kommende år. De fornødne valg finder sted.

§8
Foreningens midler og anliggender forvaltes og ledes af en bestyrelse på 5
medlemmer.
I ulige år vælges for 2 år, formand og 2 bestyrelsesmedlemmer.
I lige år vælges for 2 år, kasserer og 1 bestyrelsesmedlem.

§9
Generalforsamlingen vælger hver gang 2 suppleanter til bestyrelsen samt
1 revisor og 1 revisorsuppleant.

§10
Bestyrelsen fordeler foreningens arbejde mellem sig.
Formanden er berettiget til at handle på bestyrelsens vegne i sager, der ikke tåler udsættelse,
men skal i så fald snarest indkalde til bestyrelsesmøde.
Kassereren fører kartotek over medlemmerne og ordner foreningens regnskab. Kassereren er
til enhver tid ansvarlig for de ham betroede midler.
Sekretæren sørger for foreningens korrespondance, fører protokol over bestyrelsesmøder m.m.
samt opbevarer foreningens arkiv.

§11
Formandens adresse er tillige foreningens adresse.

§12
Ophævelse af foreningen kan kun ske på en ordinær generalforsamling med 2/3 flertal
af de fremmødte. Der skal herefter indkaldes til en ekstra generalforsamling.
Også denne skal have 2/3 flertal af de fremmødte for ophævelse.
Eventuelt overskud vil da gå til sportens fremme i Aalborg.