Vidar sæsonen 2021 / 2022.

Start uge 36, tirsdag den 7. september på Seminarieskolen.
Vidar Seniorhold starter torsdag den 9. september i Idrætshallen, Østre Alle

Medlemspriser

Voksne: Kontingent 500 kr. Giver mulighed for træning i hele sæsonen på alle hold.
Vidar Seniorhold: Kontingent 250 kr. (Gælder torsdage kl. 12.00 – 14.00)
Studiepris: 250 kr. (Gælder alle hold, ved fremvisning af studiekort.)

Tilmelding

Indmeldelse sker ved indbetaling på konto nr: reg. 9296 nr. 4563542476
eller tilmelding ved fremmøde på holdene.
Mulighed for kontant betaling ( ingen mønter).

Hold 1: Leg og bevægelse for voksne + børn

På pause.

Legogbevægelse
Herrehold

Hold 2: GymnastikMotion for herrer

Torsdag kl. 18.00 – 19.00, Seminarieskolens hal

Instruktør: Kirsti Riis Madsen.

Holdet er for alle herrer, uanset alder. Du vil få dig bevæget i et godt socialt selskab. Vi varmer op, træner styrke, balance, koordination og kondition. Der sluttes med hockey. NB! Husk at holde pause, hvis du har brug for det. Vi passer på hinanden.

Hold 3: TEAM VIDAR-TEAM TOP OF DENMARK. Gymnastik med Serier.

Torsdag kl. 19.00 – 20.30, Seminarieskolens hal

Instruktør: Kirsti Riis Madsen.

Kan du lide at lave gymnastik til spændende musik og træne hjernen ved at lave serier dertil! Så er det holdet for dig. I træningen lægger vi vægt på styrke, smidighed, balance og koordination. Vi bruger håndredskaber som bl.a. bolde, sjippetove mm. Holdet er for alle unge og voksne. Vi passer på hinanden.

NB! Der venter holdet en stor oplevelse, da vi skal deltage i DGI Landsstævne i Svendborg sommeren 2022.

TeamVidar
Mixhold

Hold 4: Mix holdet (motion for dig og din krop) – et M/K hold

Tirsdag kl. 17.00 – 18.30/20.00, Seminarieskolens gymnastiksal.

Instruktører: Ann Pia Kjær og Kirsti Riis Madsen.

Holdet, hvor du efter grundig opvarmning får styrket kroppens muskler og andre gange får motion, som styrker hjernen. Du prøver bl.a. Kettlebells, Elastikker, Sjippetove. Hjernen stimuleres f.eks. med, Smart Training. Der strækkes ud i leddene, nogle gange med blide Yoga øvelser. Til tider spændes kroppen af med Chi Gong Det bliver et MIX af mange ting, som giver dig: VELVÆRE OG STYRKE. Du bestemmer, hvor meget du kan yde. Husk, vi passer på hinanden.

Hold 6: Campoeira. Et M/K hold

På pause
Campoeira

 

Hold 7: Nye spændende aktiviteter

På pause

 

Hold 8 og 9: Cross Dance, Fit Dance

På pause

 
Seniorhold aktivitet

Hold 10: Alsidig Motion - et M/K hold. VIDAR SENIORHOLD

Torsdag kl. 12.00 – 14.00, i Idrætshallen Østre Allé

Instruktør: Kirsti Riis Madsen.

Motion som gør godt for dig og din krop – Motion for dig som har lyst til mange blandede aktiviteter og socialt samvær. Vi varmer op til spændende musik, og får pulsen op. Men husk, du bestemmer, hvor meget du vil! Vi træner balance, koordination med vægt på højre/venstre kombination. Vi bruger elastikker og træner særligt mave og ryg.

Herefter kan du vælge mellem: Volleyball, Speedminton, Boccia, Stigebold, Mønsterbold. Med småredskaber kan du træne styrke, balance, koordination.

Timen slutter med små dansetrin, hvor pulsen kommer op.

NB! Husk vi slutter med socialt samvær i cafeteriet bagefter.

 

Hold 11: Yoga, et M/K hold

På pause

Yogahold